Jeg har selv været på en rejse ‘tilbage’ til livet. Jeg har lært at leve på en anden måde – og det vil jeg gerne hjælpe dig med.
For mig har terapi været en rejse mod livet.
Mine livsomstændigheder har gjort, at jeg i en tidlig alder måtte lukke af overfor mange følelser. Jeg har brugt mit hoved – og brugt det godt – til at tænke mig gennem så meget jeg kunne. Desværre (sagt med et smil på læben) kan man ikke tænke sig ud af effekten af fastlåste traumer (oplevelsestilstande); de er født et andet sted end i tankerne. Meningsdannelse og forståelse har bestemt en plads i det menneskelige arbejde der ligger i at arbejde med sig selv, og samtidig oplevelse jeg at forståelse kun kunne få mig ‘så langt’. For mig har den dybdegående forandring af mine oplevelsestilstande (traume afsæt) vist sig, da jeg begyndte at arbejde med mig selv ud fra et emotionsfokuseret afsæt.
At arbejde med følelser betyder ikke – som nævnt – at tankerne og meningsdannelsen frafalder; det betyder, at dine følelser får en central plads i forståelsesrammen. Jeg tilgår terapi ud fra antagelsen om, at du, som klient, er den der er ekspert på dig, og at min rolle er at støtte dig, dér hvor du er, i at bevæge dig ind i at mærke de adaptive følelser, der kan skabe vejen til forløsning. Dette omfatter også, og især, alt det uperfekte og det, der så nemt kan skubbes væk, fordi det føles skamfuldt at kigge på – for min erfaring har vist mig, at vejen til forandring er gennem at turde og mærke.
Jeg kommer selv fra et ophav med traumatiske oplevelser og kriser. Jeg har tilbragt en stor del af min barndom anbragt udenfor hjemmet, hvilket har gjort mig voksen i en tidlig alder. Jeg kender derfor til den rejse det er at tage sig selv alvorligt, med omsorg, og søge at skabe et liv med højere livskvalitet og ro. For mig har terapi været en rejse ‘tilbage’ til livet. Jeg har selv erfaret, hvor afgørende det kan være at blive mødt, forstået og støttet, i min smerte, uklarhed, forvirring – og glæde. Den erfaring tager jeg med mig i mit terapeutiske arbejde.
Hos mig er der plads til mange måder at være menneske på — og til både ærlighed, omsorg, alvor, humor og glæde.
Jeg er uddannet cand.merc.(psyk.) og er studerende EFT-terapeut på 4. og sidste år. De sidste 15 år har jeg arbejdet med organisationsudvikling, projektledelse og strategisk kommunikation på tværs af brancher. Jeg har særligt været optaget af, hvordan mennesker trives, udvikler sig og indgår i fællesskaber — og hvordan vi kan skabe bedre betingelser for samarbejde, ledelse og personlig udvikling. Mit arbejde har især kredset om psykosocialt arbejdsmiljø, teamudvikling, differentieret ledelse og forebyggelse af mistrivsel.
I det private bor jeg på Frederiksberg med min datter, min kone og vores hund.
Tilknyttet NGO’en med fokus på udvikling af socialpolitisk arbejde inden for anbringelsesområdet. Medlem af politisk udvalg.
Frivillig leder med ansvar for match mellem frivillige og deltagende kvinder samt støtte til forventningsafstemning, behovsafklaring, forløbstilpasning og løbende sparring.
Facilitator af gruppeterapi for kvinder, der er i eller er kommet ud af nære relationer med psykisk vold.